Vi arbejder med det du ønsker at have fokus på, i en respektfuld og nærværende samtale.
Psykoterapi handler blandt andet om at skabe bevidsthed om, hvad der har påvirket dig i livet.
Og hvad de påvirkninger har betydet for, hvordan du oplever dig selv i verden, hvilke udfordringer du har lige nu fysisk, følelsesmæssigt og mentalt, og hvordan disse kommer til udtryk i dine relationer .
Jeg vil hjælpe dig til, at komme ind til den du er inderst inde - det der er dine virkelige kernekvaliteter, og hvorfra du kan mærke kontakten og mødet med DIG SELV.
Integrativ terapi betyder, at jeg arbejder med både samtale og krop. Kroppen gemmer på en masse viden, og derfor er kropsterapi en vigtig del. Der er meget vi kan tænke os til og tale om, men det er først når vi også kan mærke det i kroppen, og dermed vække bevidstheden, at vi kan tage det med ud i hverdagen og bruge vores nye viden om os selv.
Desuden kan vi arbejde med tegneterapi - musik og bevægelse - familieopstilling - naturterapi og andre metoder, alt efter hvad der falder mest naturligt.